Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun havde døiet! Det var alligevel noget af det
agaligste — —!
Og da de kom hjem, tog hun imod dem somom
ingenting var hændt.
— Dere blev længe — sagde hun bare og smilede
med sit sædvanlige fornuftige og snille Smil.
Storheden i hendes Færd gik op for dem og
imponerede dem. Begge forstod, at der idag var
hændt dem noget, som der var Alvor i, og begge
havde faaet en Smæk, som de ikke glemte i Hasten,
men de tog det hver paa sin Maade.
Martin lod som ingenting, men Tollus havde ikke
Fred.
Han fulgte Tabitha med Øinene, hvor hun gik
og kunde slet ikke sidde stille noget Sted. Tilslut
maatte han røre paa sig og drev ud og ind i
Dørene og udenfor Huset, hvor han stod og
stirrede paa Nymaanen, som netop trak Hornene til
sig under Dynen og gik tilsengs ude i Havet.
Tabitha kom ud og tømte en Bøtte Sølevand, og
i det mørke Bislag fik han stanset hende og greb
hendes Haand mellem begge sine og hviskede:
— Omforladelse! — Omforladelse for idag!
Hun gjengjældte Haandtrykket og lo saa smaat.
— Du er en snil Gut, Tollus, — sagde hun og
skyndte sig fra ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
