Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Voks og Spyt; og det var gult og brunt
om hinanden, — noget var ganske rødt i Solen!
Men ellers kunde Tabitha være vel fornøiet med,
hvordan hun saa ud. Næsen var lidt lang men
ret, Munden havde friske røde Læber og Øinene
var store og graa, men virkede ofte somom de var
sorte, fordi Huden var saa lys.
Hjemme i Huset var hun uundværlig og en Glæde
for dem alle.
Ane kunde nu slet ikke længer tænke sig et Hus
uden Tabitha, og Rasman holdt af hende, somom
hun havde været hans Datter.
Ligeoverfor Tollus og Martin var Forholdet noget
mere omskifteligt, og eftersom de blev ældre tillige
mere indviklet.
I Almindelighed var de gode Venner, og naar
det en sjelden Gang hændte, at Stemningen ikke
var saa god som ellers, var det uden Undtagelse
Gutterne, som paa en eller anden Maade havde
opført sig taabeligt; men Tabitha var altid den ivrigste
til at faa Forsoningen istand, og det faldt heller
aldrig vanskeligt, for ingen af dem var långsinte.
Saalænge de var smaa og gik paa Skole sammen
betragtede de hinanden ganske som Søskende, og
Tabitha var endog til en vis Grad bleven optaget i
de to Brødres Kompagniskab, og de tre holdt i
Almindelighed sammen i tykt og tyndt og hjalp
hinanden, naar de kunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
