Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nede hos Ommund Lods, hvor Tollus og Martin
maatte beskrive nøiagtig, hvordan Ingvald havde
seet ud med Skjæg.
Da Postskibet et Par Dage sener var ventende,
laa der saa mange Baade i Svortingsundet, at
Postmesteren blev nervøs og talte om, at han maatte
have Plads til at komme ombord, og at det var
farlig Gjerning at hindre ham, naar han gik i
lovligt Ærind.
Det var mest Venner og Bekjendte af Ingvald,
som vilde ud og tage imod ham hvis han skulde
være med Skibet; og da han allerede langt borte
blev gjenkjendt, begyndte Gutter og Jenter at vifte
og skrige og raabe Hurra! — som det skulde være
en Prins, sagde Postmesteren.
Tabitha var fulgt med ud for at hente Rasman;
hun viftede ogsaa og raabte og var ganske rød i
Kinderne, og Tollus og Martin syntes der kunde
være Maade paa Begeistring, og da Martin nævnte
noget i den Retning blev hun endnu rødere, men
knyttede Tørklædet om Hovedet igjen.
— Naar dere kommer af Langfart, skal vi vifte
til dere ogsaa! sagde hun og lo.
Men det var tydeligt, hvor optagen hun var af
Ingvald; og da han vel var kommen ned i
Om-munds Baad og fik en svær, blaamalet Skibskiste
langet ned efter sig, sukkede hun tungt og
anelses-fuldt: — Aa du — aa du! Dere kan tro, der er
meget deiligt i den!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
