Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De gik indover Markerne, og Tabitha havde
saa-dan Hast med at komme afsted, at hun var et Par
Skridt foran de andre to, og saa snart de var
komne et Stykke bort fra Dansepladsen, brast hun
i krampagtig Graad.
Saaledes gik de en Stund i Gaasegang paa den
trange Sti uden at tale sammen og med den
hulkende Tabitha i Spidsen; men i en liden fredelig,
afsides Dal bag Fyret stansede Tollus hende.
— Du maa prøve at være rolig, Tabitha; for det
er ikke værdt, Far faar vide noget om dette.
Hun tørrede sine Øine og vendte sig mod Martin.
— Hvorfor gjorde du det? spurgte hun truende.
Martin tog sine Øine til sig og saa op paa Fyret,
som sendte sine ildrøde Advarselsstraaler netop
henover det Sted, hvor de stod for at holde Skibene
klar af de farlige Haaboer.
— Martin — hvorfor gjorde du det?
— Aa — svarede han dirrende i Maalet — jeg
vilde ikke rejse, før jeg havde mærket ham — han
— Kjæresten din!
— Og om saa var, at han var Kjæresten min,
saa blev det vel min Sag! — svarede hun stolt.
— Du kunde nu gjerne have sagt det til os —
indvendte Tollus spagfærdig, medens han i sit stille
og ulykkelige Sind gav hende fuldstændig Ret.
Tabitha blev straks snil igjen og mindedes den
Samtale, hun havde haft med Rasman.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
