Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han gjorde mange Ulykker og var i man gen
Knibe; men de var altid to, naar de gik iland, og
Tollus mistede ikke sin Besindighed for et godt
Ord. Han var altid ved Haanden naar det kneb og
tog sin rigelige Del af alle de Viderværdigheder og
Slagsmaal som kunde falde og var forresten stolt over
den Lykke Broderen gjorde, saalænge alt gik godt.
Forholdet mellem de to Brødre var ellers ganske
som før. De var uadskillelige og urokkelige i den
stærke Følelse af at høre sammen, der laa dem i
Blodet som et Instinkt.
Blandt Mandskabet ombord var de godt ligt,
snille og hjælpsomme og usydne som de var,
men der stod ogsaa Respekt af dem, netop
fordi man altid maatte regne med dem begge to.
De længtede begge hjem, især i Førstningen og
følte en vemodig Trøst ved at snakke sammen om
deres fælles Minder og dem derhjemme, uden
at Spørgsmaalet Tabitha længer lod til at forurolige
dem*, men netop under en af disse Samtaler var
det Martin havde indseet, at Tabitha maatte blive
hans.
Til daglig tænkte han ikke særlig paa hende, —
der var saa meget andet som opfyldte hans Sind
baade ombord og især naar han var iland; men
naar han og Tollus sad sammen paa Frivagten i
stille Nætter og fortabte sig i Erindringer, og
Hjemlængselen kom over dem, var det mer og mer,
somom Tabitha kom til at at staa bagom det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
