Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De kjendte gamle Steder saa paa dem og spurgte
om de kunde huske —? og da de fik et Glimt af
et af deres hemmelige Sjømærker inde i et trangt
Sund, hvor Tollus engang havde seilet Hul i
Skjægten, og som stod der den Dag idag, var det som
et Sting i Brystet, og de følte at det vilde have
været bedre, om alt havde været forandret, forstyrret.
Hvor havde de ikke glædet sig til denne
Hjemkomst! Utallige Gange ved Dag og Nat havde de
oplevet det alt sammen — Dampskibsturen, Skjærene
og Fuglene og netop i Nordenvind og Solskin! Og
hvor var det ikke alt gaaet anderledes!
Her stod de — hver for sig uden et Ord at sige
hinanden fulde af Bitterhed og Angst for at møde
dem derhjemme og for al den Sorg, de anede vilde
komme over dem alle.
I Svortingsundet var der smult som altid, Vandet
laa glat og blankt og Sjøbraget lød som Duren fra
en Fos langt vække. Men fra Tid til anden kom
en Vindflage tumlende udover Fjeldet og kastede
sig ned paa det blanke Vand, hvor der blev en
sort Flæk, som spredte sig til alle Sider med en
Fart, saa det røg af Sjøen.
Der laa bare to Baade i Sundet, det var Anders
og Postmesteren i den ene og Rasman alene i den
anden.
Tollus og Martin stod paa Agterdækket, og straks
de fik Øie paa ham, gik Tollus hen og stillede sig
ved Siden af Martin. Begge vinkede med Huerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
