Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det skulde, og hans Hjerte svulmede af Stolthed og
Lykke.
Tollus prøvede at tænke paa sin døde Moder,
som han vidste laa derinde, men han kunde ikke
glemme Tabithas Øine, og derved kom han igjen
i Tanker om sin Ulykke og alt blev bare
Haab-iøshed.
Rasman undredes paa dette, at ingen af dem
sagde noget, — det var ikke som i gamle Dage,
det var vist! — og naar han saa hen paa sine to
Sønner, som sad der med lukkede, fremmede Ansigter,
følte han igjen den samme Angst, som da han fik
dem i Baaden,
— Skaal! — sagde han for at faa dem til at se
op og drak Drammen.
— Det er vel Sorgen, som tager dem, trøstede
han sig og spiste videre.
Udover Dagen saa de næsten ikke noget til
Tabitha; hun havde travelt med at gjøre alt istand
til Begravelsen, som skulde være allerede næste Dag,
da Præsten tilfældigvis kom indom paa
Gjennem-reise.
Nogle Nabokoner og Piger hjalp til, og Huset
var saa opfyldt af Kvindfolk og Travelhed, at
Rasman og de to Brødre holdt sig ude saa meget som
muligt.
Nordenstormen gav sig ikke men huserede lige
vildt hele Dagen igjennem, og om Natten var der et
saadant Spektakel oppe paa Salen, at de to Brødre
Jens Z. Kielland: To Brødre. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
