Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham ør brændte længer med samme Styrke — han
følte bare en fortærende Ydmygelse og Misundelse
mod ham, som havde været heldigere. Det kogte
i ham og Brændevinet, han havde drukket gjorde
ham ond.
— Jeg ved ikke hvad du græder for — sagde
han haardt. — Du faar det nok som du vil, skal
du se, men — føiede han til —r ikke med min
gode Vilie!
Dermed gik han; da hun vilde holde ham tilbage,
rev han sig løs med et Ryk.
Ude i Gangen sad de Gamle og røgte og radlede.
Martin slog sig ned paa en ledig Krak i Krogen,
hvor der stod en optrukken Flaske, som han kunde
naa.
Imidlertid gik Tollus barhodet og tumlede og
frøs ude i Nordenvinden.
Uden at lægge Mærke til, hvor han gik, var han
kommen op i de trange og ufremkommelige Kløfter
mellem Knauserne, hvor han maatte famle sig frem
og lede med Haanden efter Fodfæste for at komme
videre, naar han havde gaaet sig fast. Og han
klatrede og snublede i Huller, han ikke saa, og
strævede som om det gjaldt at naa frem i Tide et
eller andet Sted, uden at han havde nogen Anelse
om, hvor han vilde hen.
Mørkt var der og koldt som en Vinternat.
Nordenstormen var lige haard og lige giftig.
Den var begyndt at blæse Bededags Morgen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
