Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skulde følgelig efter gammel Skik holde ud i ni
Uger.
I den samme vilde Fart jog den hen over Øen
Døgnet rundt, uden Afladelse og uden at mildnes
af Solskinnet i Middagsstunden eller mattes af
udover Aftenen, ubekymret om Tid og Klokkeslet og
koldere end nogen Snestorm midtvinters.
Alt levende skjalv for den og krøb i Skjul hver
den som kunde.
Dyr og Fugle holdt sig i Læ af Fjeldet eller
trykkede sig ned mellem Tuerne; Lærken som
allerede var kommen havde prøvet sig en Gang eller to
med en liden forfrossen Elskovssang, men havde
givet det op foreløbig og ventede paa bedre Tider.
Ingen kunde holde ud i slig en Storm baade at
passe Vingerne og Foredraget, — og Kulden gjorde
den desuden hæs og aldeles uoplagt.
Selv Menneskene holdt sig inden Døre saa længe
der var en Mulighed for det, og naar de for Skams
Skyld maatte ud midt paa Dagen og kjøre Gjødsel
udover Markerne, var de indpakket i Skjærf og
Skindhuer lige til Øinene.
De eneste som ikke saa ud til at bryde sig om
Nordenvinden var Maagerne og Smalen.
Hvad Maagerne angaar passede de sin Dont, at
forspise sig et Par Gange om Dagen, med samme
Alvor og Grundighed som ellers. De fløi sine
sædvanlige Fisketure, hvilede sig paa sine faste Pladser
— saa høit oppe paa Skjærene, at ikke Sjøsprøiten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
