Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde naa dem, pillede Fjærene og fordøiede. Naar
de lettede og fløi ud igjen, roede de lige saa
mageligt mod Stormen som paa en stille Søndag
Eftermiddag, og naar Aftenen kom, sad de i Rækker
og Rad mætte og tykke, hvide og rene vendt lige
mod Stormen og sov trygt hele den lange, kolde
Nat.
Men Smalen krøb i Hus, naar Solen gik ned.
Saalænge der var lyst, aad de sig frem over de
bare Marker, altid med Næsen nede i Græstorven,
skjønt Gud maatte vide, hvad de spiste, for der
var ikke et grønt Fnusk at se! Kulden brød de
sig ikke om, for hele Vinterulden sad paa dem
i slige Mængder, at der næsten ikke længer var
bag frem paa dem, og de som skulde have
Tvillinger saa grangivelig ud, somom de trillede
henover Marken — Fødderne kunde man slet ikke se!
Men naar Solen var nede og Mørket begyndte
at sige indover Øen fra det graa, skumprikkede
Hav, da blev der Uro i de spredte Smaaflokke.
De reiste paa Hovederne og saa sig om, hvor langt
de var komne væk fra Husene, og Uroen steg
indtil de en for en styrtede afsted henimod en gammel
Sau, som pleiede at føre hele Flokken hjem; og
med hende i Spidsen drog de over Gjær der og
Grøfter, over Fjeld og Pløiemark i ret Linie hjem
mod Gaarden — i Skridt eller smaat Trav, indtil
Sjøbraget og Mørket blev saa uhyggeligt, at de alle
paa en Gang slog over i kort Gallop; og brægende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
