Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Dampmaskinens Slag om Natten, naar alt er
stille ombord.
Og medens han stod der saa ensom i den øde,
kolde Nat faldt der lidt efter lidt Ro over ham;
det klarnede i hans Sind og stilnede, han trak
Pusten dybt et Par Gange og rettede sig, somora
han var bleven kvit en Byrde.
Nu var alt klart og afgjort. Det lille, svage
Haab, han havde gjemt paa uden at ville være ved
det var død en sørgelig Død, — men det var
alligevel bedre end Uvisheden, som havde plaget
ham og gjort det umuligt for ham at være mod
sin Broder, som han burde og saa inderlig gjerne
vilde.
Nu skulde det blive anderledes, det følte han og
glædede sig derover.
Først naar han og Martin kunde mødes som i
gamle Dage uden at noget skilte dem — først da
kunde han sige, at han var kommen hjem.
Disse to sidste Dage havde været som en ond
Drøm, han syntes alting var blevet ham fremmed
og saa paa ham med fientlige Øine, de gamle
Minder gjorde ham vemodig og han ønskede, at
han aldrig var kommen.
Men nu skulde alt blive godt; det gjaldt bare at
være fast, og det troede han, han kunde.
Han tænkte paa Martin og glædede sig til at
træffe ham igjen og gjøre sin Uret god.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
