Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
optagne af Beundring og Ærefrygt, at de glemte
baade Aftensmad og Skjænd af Ane.
Ak! — nu fik han ikke Skjænd mer! Men hvis
hun havde levet, vilde hun have glædet sig over,
hvor let og glad han følte sig om Hjerte.
Tollus rev sig løs og vendte hj,emover, først nu
mærkede han, at han var barhodet og frøs, og han
skyndte sig at komme i Hus.
Det lyste’ endnu fra Vinduerne i Stuen, og da
han kom i Bislaget hørte han Stemmer indefra og
undrede sig over, hvem det vel kunde være, som
ikke var gaaet endnu.
I Kjøkkenet var der slukket og lukket, og han
vilde netop gaa ind i Stuen, da nogle heftige,
høirøstede Ord derindefra fik ham til at stanse.
Det var Martin som talte.
— Naar du endelig vil vide det, Far, saa er jeg
ikke god for at være i Hus med han Tollus længer!
— og efter et Øiebliks Stilhed i en bestemt Tone
— og saa faar du lade mig reise.
Tollus kjendte hvorledes han frøs langs
Rygraden ; han tænkte ikke paa at han stod og lyttede,
— Angsten for hvad han vilde faa høre og Sorgen
holdt ham ubevægelig i Mørket foran denne Dør,
som han ikke vovede at aabne.
Det varede nogle Sekunder før Rasmans dybe
Stemme lød. Han kjæmpede for at være rolig,
men Tollus kunde høre Sindsbevægelsen dirre bag
Ordene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
