Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tabitha, som kom drivende med Sauerne, vidste
heller ingen Besked og tilbød sig at løbe op til
Rasman og spørge; men Tollus fandt i det samme
en Mast og Seil inde ved Nøstvæggen under nogle
Garn, — det saa noget gammelt ud, men var ikke
værre, end at det godt gik an, syntes de.
Smalen blev med megen Møie lempet ombord
med alle fire Ben strittende forfærdet til hver sin
Kant, Seilene blev heist, og Baaden gled udover
det blanke Sund.
— Nei, men hvad i Alverden er det for Seil,
de har faaet fat i! raabte Rasman forundret, da
han fik Øie paa dem. — Nei, nei! skulde en have
seet paa Magen til Aaspeskolter, — der drager de
afsted med nogle gamle Fillegreier, og det nye
Seilet staar barket og færdigt op efter Nøstvæggen!
Og med denne Vinden — bare det holder —!
— Ja, du maa saa sige — sagde Torger — det
ser noget morkent ud. De har da taget to Rev,
ser jeg.
— Og det kan trænges, sagde Rasman, som var
bleven urolig. Han vidste, at Seilene ikke kunde
være synderlig meget værd, — de havde ligget
ubrugt mindst et Par Aar, og han havde rent glemt,
at de idethele taget laa der, for han havde fuldt
Tilbehør til alle Baadene af bedste Sort og nyt,
saasnart det var det mindste slidt eller skamferet.
Og da han saa udover Havet, blev han ikke
lettere om Hjerte, for en tyk, boblet Stormbyge kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
