Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som saa ofte havde ført dem paa store
Opdagelses-reiser.
De gjorde den ene Baut efter den anden og
vandt godt frem. Vinden var jevn og stø og kunde
kaldes en stiv Kuling — ikke værre; og Sjøen var
høi, men rimelig og ikke af den lumske Sorten
med uventede Braat.
Alt gik som paa en Streg, naar de vendte
uden at Farten sagtnede; og den store, tunge Baad
løb op i Vinden og gik over Stag midt i
Sjø-skvalpet, somom det kunde været en Sjægte paa en
Lystseilads.
Martin sad og smilede, medens han holdt
Rorpinden og vogtede paa Baadens Bevægelser. Af og
til skulede han hen paa Tollus, og det saa ud,
som der var noget, han havde en brændende Lyst
til at sige, men ikke rigtig turde.
— Du, Tollus! begyndte han omsider, — kan du
begribe, hvad Tabitha mente med, at hun ikke vilde
gifte sig?
Tollus saa forskrækket op. Skulde det nu
begynde igjen! Nu havde han haabet, at der skulde
være Fred, og i sit Hjerte havde han med megen
Møie faaet istand en Slags Vaabenstilstand, — han
lod være at tænke paa Tabitha og sin egen Skuffelse,
og vilde til Gjengjæld glæde sig over at være
sammen med Martin igjen som gode Venner — men
hvis dette skulde være Meningen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
