Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medens Tollus kappede alt, som holdt paa Vraget.
— Det var lige saa godt, vi blev k vit Rabenl Vi
klarer os bedre uden — ser det ud til!
Uden Mast og Seil fløi Baaden afsted — stundom
høit oppe i Luften og med en Fart, somom den blev
kastet fremover, og stundom nede i en grøn Dal,
hvor Fjældene foran og bag stængte og gik lige op
i den graa Himmel.
De to Brødre stirrede forover efter et eller andet
Tegn paa, hvor de for hen; men selv Retningen af
Bølgeslaget gav dem ingen Oplysning, for det var
tydeligt, at Vinden var sprunget om og havde sat
Sjøen op i et Kog, hvor hver sloges for sig og vilde
sin egen Vej. Hvis det bare vilde letne lidegran
saa meget, at de fik et Glimt af Land, skulde de
nok klare sig, hvor fæl han ellers var.
Men der var intet at se uden de tunge grønne
Braadsjøer, som gled afsted med en fantastisk Fart;
tog dem paa Ryggen et Stykke og lod dem ligge
igen i en Dal og vente paa den næste.
Smalen laa som død og lod sig skvalpe frem og
tilbage med Vandet i Baaden; graat og mørkt som
ved Aftenstide var der rundt om, og oppe i den
tykke Luft dundrede Stormen. Men pludselig lød
der inde fra Taagen et Brøl tvært igennem Braget
— et langtrukkent Brøl som fra et Dyr i Nød, og
de to Brødre saa paa hinanden og blegnede.
— Thorbj ørnskær!
— Det var Degeren ! Er vi saa langt nord.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
