Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var Lydbøien, de hørte; og det betød, at de
paa en eller anden Maade var drevet saa langt
nordover, at de var komne op i et Farvand saa
fuldt af Undervandsskjær og Boer, at der næsten
ikke var seilende en Godveirsdag — undtagen netop
for helbefarne som dem.
Tollus var krøbet helt forud og stod i Rognen
og saa forover.
Om en Stund raabte han og strakte Armen ud til
høire, Martin forstod, gav Styrbord Ror, og Baaden
fløi forbi en Boe, hvor Sjøen kogte hvid og grøn,
saa det røg af den.
— Gaasefluen — mumlede Martin og saa sig om
efter Sveinane, som de snart skulde have om
Bagbord, hvis alt gik som det skulde, — atter pegte
Tollus og atter fløi de klos forbi Skjæret — midt i
selve Dampen af de tunge Brækninger — og
saa-ledes gik det med Dampskibsfart gjennem Braat og
Brand i Mørke og Tykke og saa støt og sikkert, at
ingen examineret Lods havde gjort det bedre.
Og den gamle Baad bar dem — villig og var
for deres mindste Vink med Martin ved Roret og
Tollus forud paa Udkig som saa mangen god Gang
tilfom, og det var somom de kjendte sig igjen alle
tre — trygge og sikre paa sig selv og hverandre
og freidige trods Faren.
Nu var endelig alt paa sin rette Plads!
De gode gamle Dage gik i et med denne vilde
Seilads midt gjennem Thorbjømskjærene i Snekave;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
