Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes som de drev, vilde de sandsynligvis naa
Land lige i Nærheden af deres gamle Legeplads;
der var steilt og vanskeligt at komme iland selv i
Magsveir, men saa var de til Gengjæld saa godt
kjendt netop der, at de næsten vidste Navn paa
hver Sten.
De var nu saa nær Landet, at Brændingens
Torden lød ud til dem og overdøvede baade Stormen
og Sjøbraget rundt omkring.
Martin stirrede efter Tegn til Liv et eller andet
Sted — de maatte for længe Siden have seet dem
oppe fra Land, og han undredes paa, at der ingen
var at se.
Længe kunde han ingenting opdage, men endelig
syntes han, der var noget, som rørte sig inde mellem
de graa Klipper, hvor Sundet gik — og ganske
rigtig! midt i Brændingen mellem de to Svortinger,
dukkede en Baad frem roet af sex Mand og med
Rasman ved Roret.
— Hurra! — der er de med Ommund sin nye
Baad! raabte Martin og klemte Tollus af bare Glæde,
— men Tollus sank bagover, og fra den ene
Tinding randt en Masse Blod ned over Væderen og
Martins Trøie. Tollus var besvimet.
— Nej skulde du have set sligt! — mumlede
Martin og holdt sig fast af alle Kræfter, medens en
Sjø gik over dem alle tre — dette begynder min
sandten at se daarligt ud! Ja nu maa du afsted —
sagde han til Væderen og lempede det halvdøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
