Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tollus lukkede Øjnene.
— Tabitha — ja det var hende, jeg var glad i
saa besvimede han igjen.
— Nei, saa sandelig om det skal ende paa denne
Maaden! mumlede Martin og skar Tænder — ikke
saa længe der er en Flis igjen af mig ialfald!
Og dermed satte han sig tilrette for at tage imod
den sidste Kamp.
Tollus fik Ret; Baaden naaede ikke frem.
De sex Lodser roede som galne Folk — det var
et Guds Under at Greierne holdt! Naar de mødte
en Sjø gik Baaden tværs igjennem den, og der
saaes bare en hvid Skydot der, hvor de var. Men
da Sudraget under Fjeldet fik Magt over Vraget,
var de endnu et godt Stykke borte. For sidste
Gang løftede Sjøen Hvælvet med de to Brødre, før
den kastede sig mod Stenvæggen — Martin sad
høi og rank med Tollus i Favnen og saa sig rundt
før han gled ned i Dybet, Tabitha kunde han ikke
længer se, men agter i Redningsbaaden stod
Rasman — opreist og skreg idetsamme hans Sønner
forsvandt.
Tilveirs gik Skumsprøiten og drev indover Fjeldet
og Øen som en hvid Røg i Solskinnet, og i al den
Masse grønt og hvidt Skum, som kogte langs
Fjeldsiden efter Sammenstødet, dukkede der op
splintrede Planker og Bord efter Baaden — smaat
ophugget som passelig Kjøkkenved! Det laa
altsammen et Øieblik og flød raadvildt i Koget før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
