Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og første Gang Tollus var ganske sig selv —
det var en Solskinsdag paa den nøre Salen
med aabne Vinduer og Maageskrig — tog Martin
Tabitha om Livet og tvang hende ned paa Stolen
ved Tollus Seng.
— Nu gaar jeg! sagde han — jeg har tis nok
været iveien.
Og dermed lukkede han Døren og gik ned.
Siden var alt som en lang, lys Fest.
Vaaren og alle Fuglene kom. Lærken havde
været med lige fra Begyndelsen, og da Viben havde
Unger, sad Tollus i Solen paa Sydsiden af Huset,
medens Rasman og Tabitha kjæglede om
Bryllupsdagen.
Nu havde de været gift i snart to Maaneder, og
nu vilde Martin reise.
Alle fandt det saare rimeligt, at han ikke vilde
blive gaaende hjemme længer — især naar der var
noget han maatte have gjort fra sig, før han tog
fat paa sin Skoletid.
Men desuden! — hvor henrykt de andre tre end
havde været over at have Martin hjemme — som
den ivrigste og gladeste af alle, saalænge det gjalt
om at faa alt iorden og de to vel gift, — nu efter
Brylluppet var det ligesom en Skygge sneg sig ind
mellem dem igjen — mer og mer tydelig eftersom
Dagene gik. Martin var lige snil og lige elskværdig,
men ikke lige lykkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
