Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1821 vendte han tilbage til Amerika. Han
studerede først nogen Tid ved Universitetet i Richmond.
I de Meddelelser, man har om ham fra denne Tid,
fremhæves hans Kundskabsfylde, hans Energi, hans
Skjønhed, men fremfor alt springer det mimoseagtige
Træk i Ynglingens Naturel frem i skarpt Relief.
Forholdet til Plejefaderen synes ikke at have været
meget inderligt, og Ynglingen søgte andetsteds
Tilfredsstillelse for sin hede, abnorme Trang til
Sym-pathi og Kjærlighed. Da hans grovere anlagte
Kammerater spottede ham og lo ad ham, tog han
sin Udflugt til de stumme Brødre. Saaledes blev
han den Dyreven, som han vedblev at være hele sit
Liv igjennem. Hans Veninde fra de senere Aar,
Forfatterinden Fru Whitman, beretter en liden Anekdote
fra denne Tid om Poe, der stiller hans Sensibilitet i
skarp Belysning. «En Dag fulgte han en
Skolekammerat til dennes Hjem og saa der for første Gang
Fru H. S., hans unge Vens Moder. Denne Dame
tog hans Haand, da han kom ind i Værelset, og
sagde ham et Par venlige Ord til Velkommen; disse
Ord trængte saa dybt ind i den forældreløse Drengs
følsomme Hjerte, at de berøvede ham Talens Brug
og i nogle Sekunder endogsaa Bevidstheden. Han
vendte hjem, som i Drømme, med en eneste Tanke,
et eneste Haab for Livet: at han endnu en Gang
maatte faa de varme og venlige Ord at høre, der
havde gjort den sørgelige Verden saa smuk for ham
og fyldt hans ensomme Hjerte med en ny, knugende
Glæde.» Fru Whitman paastaar, at Erindringen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
