Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ude i denne Ensomhed, uden Lyd, uden Resonans,
midt i den Taushed, i hvilken Naturen ikke er død,
men kun synes at holde sit Aandedrag tilbage, midt
i den Sjælens Uendelighed, hvori Rummet bliver et
Ord uden Mening og Tiden hænger som en liden
blinkende Stjerne højt oppe — svæver hans intuitive
Tanke, frigjort fra Legeme og Jord, ud over
Verdensrummets Ocean som en fantastisk Kjæmpefugl, og
naar den vender tilbage og sætter sig paa sin Herres
Skulder, bringer den med den Verdensmysteriets
vidunderlige Blomst, som skulde sætte Frø i Poes
kos-mogoniske Fantasi «Eureka».
Det er paa Tide at komme til Slutningen. I
Sommeren 1849 opholdt Poe sig i Richmond. «Den
fjerde Oktober,» meddeler Ingram, «forlod han
Richmond med Toget, formodentlig i den Hensigt at rejse
til Fordham og hente Fru Clemm. Før sin Afrejse
klagede hän for en Ven over Hdebefindende, over
Kuldegysninger og Mathed, men besluttede ikke desto
mindre at tage af sted. Han forlod Toget i Baltimore
og fandtes nogle Timer senere bevidstløs paa Gaden.
Hvor han er blevet syg, véd ingen med Sikkerhed,
og alle de absurde Rygter, der sattes i Omløb
an-gaaende hans sidste Timer, var rene Opspind. Han
var døende, da han blev funden, og som ukjendt
blev han strax indlagt paa Sygehuset, hvor han døde
af Hjernebetændelse Søndagen den 7de Oktober,
vistnok bevidstløs lige til det sidste. Den følgende
Dag blev han begravet paa Westminster-kirkens
Kirkegaard, lige ved Siden af sin Bedstefader, General
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
