Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Millioner færre end de, der slet ikke gjorde det; og
der var en svag Kamp; og der var en almindelig
urolig Vaande; og op fra Dybene og de utallige
Brønde steg der en melankolsk Syden fra de jordedes
Ligsvøb; og blandt dem, som syntes at hvile i Fred,
saa jeg mange, som mer eller mindre havde forandret
den stive og ubekvemme Stilling, i hvilken de
oprindelig var bleven sænkede i Jorden.»
Det er denne pincet-fine Forstand og denne
hallucinatoriske Formbestemthed, som omgiver
Fantasierne med skarpt tegnede Linjer og sønderdeler dem.
’Man kan forestille sig, hvilke skrigende Kontraster
en saadan Digtning faar at sammensvejse. Flertallet
af Poes berømteste Kunstværker virker netop ved
denne Modsætning mellem det hyperæ ven tyrlige Emne
og den hyperexakte Methode. Det er dette
videnskabelige Apparat og Tonefald, som giver det mest
taagede Materiale Udseendet af at være et fast
Legeme. Vi kan ikke værge os mod Illusionen.
Naar Poe i «Adventure of one Hans Pfaall» vælger
et Emne som en Ballonfart til Maanen, benytter han
som Modgift den tørre, med Chiffrer og tekniske
Termini spækkede Dagbogsstil. Naar han i «The
narrative of Arthur Gordon Pym» fortæller om de
sydarktiske Regioner, gjør han det med den samme
omstændelige Nøjagtighed i Detaillerne som en moderne
Afrika-rejsende; Fantasteriet er saa vel iklædt
troværdige Fakta, og dets Udfoldning af disse Hylstre
gaar saa umærkeligt for sig — vi ser ikke denne
Procedure kjendeligere, end vi ser Græsset gi;o — at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
