- Project Runeberg -  Tolke og Seere /
41

(1893) [MARC] Author: Ola Hansson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

naar de efter Opvaagningen mærker, at de har rørt
ved den store Hemmelighed. Rykvis griber de noget
af den Visdom, som er af det gode, og mere af den
Kundskab, som er af det onde. De trænger frem,
skjønt uden Ror og Kompas, paa det «uudsigelige
Lys’» vide Ocean, og end en Gang, som i den
nubiske Geografs Æventyr, «aggressi sunt mare
tene-brarum, quid in eo essent exploraturi».» I en af sine
«Marginalia» siger Poe, at han undertiden har moret
sig med at forsøge paa at forestille sig, hvad Skjæbne
et Menneske maatte faa, som var begavet med en
Sjæl, der hævede ham over alle andre; og han viser,
hvorledes dette Individ nødvendigvis maatte komme
til at gaa og gjælde for en syg Mand, misforstaaes,
stenes, betragtes som en afsindig, ende som en
Martyr.

Det er denne Kundskab om de skjulte Ting,
som giver Poes Psychologi dens Værdi. Hvad han
skildrer af Menneskenaturen, er Naturgrunden og
Natsiden, det hemmelighedsfulde og det abnorme,
disse Regioner, i hvis Dunkelhed alle Proportioner
forvrides, Fixideerne løfter sig som Medusahoveder,
Angsten vandrer om som et Nattespøgelse,
ubegribelige Drifter lyser som søgrønne Kvindeøjne, dem du
tvinges til at følge, hvor de fører dig hen, selv om
det er dig saa modbydeligt som at bade i varmt
Blod, og Haaret rejser sig paa dit Hoved. Poe er
som Psycholog Mystikeren og den subtile Analytiker.
Han skildrer fomemlig Grænseomraadet mellem Liv
og Død samt Degenerationens skiftende Fænomener.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:57:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolkeogsee/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free