Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som kaldes Irritabilitet, o: Tilbagevirkningen mod
ydre Paavirkninger, den fysiologiske Form for lex
inertiæ. Villieshandlingens Type er Reflexbe vægeisen.
Villieshandiingen er med andre Ord ikke en
Begyndelse, men Slutpunkt; ikke Aarsag, men Resultat.
Der findes i enhver saadan Akt to bestemte Elementer
og Faser: en Villen og en Handlen, en
Bevidsthedstilstand, som konstaterer en Tendens, samt en
særdeles indviklet psycho-fysiologisk Mekanisme, hvori
alene Evnen til at handle eller til at hindre er at
søge. Handle eller hindre; thi Villieshandlingen kan
ogsaa fremtræde i Form af eller i Evnen til at lade
noget ugjort, omend denne Nervestrømmens Afvigen
fra sin Bane ikke er et primitivt Faktum, men af
sekundær Art, og dens eneste Resultat en mindre
Grad af Handling. Men hvorledes kan en Ide
fremkalde en Bevægelse? Forbindelsen finder ikke Sted
mellem Ideen og Bevægelsen, men mellem to
Tilstande af samme Art, to fysiologiske Tilstande, to
Nervegrupper, af hvilke den ene tilhører det sensitive
Omraade, den anden Bevægelsesomraadet. Det er
nemlig Følelserne, som leder Menneskene; Ideen som
saadan, i og for sig selv, har en yderst svag Tendens
til at omsætte sig i Bevægelse, i hvilken
Omstændighed man ogsaa maa søge Forklaringen af det
Faktum, at det er ét at kjende det gode, noget andet
at gjøre det, ét at indse Absurditeten af et Dogme,
noget andet at frigjøre sig derfra, ét at fordømme
en Lidenskab, noget andet at tilintetgjøre den.
Villieshandlingen er imidlertid ikke blot en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
