Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skilte Personlighedscentra, fra hvilke to coexisterende
Personer momentvis udvikler sig. Det er den moralske
Følelse, Samvittighedens advarende Stemme, som
formedelst en Sygdom i Personlighedens fysiske Basis
forlægges udenfor Organismen og faar en selvstændig
Tilværelse netop i de Øjeblikke, da denne Følelse og
denne Stemme ved Modsætningen til Overmaalet af
slette Tendenser bliver kjendelig. Novellen er en
Jeg-Novelle, og Fortælleren spørger sig selv: «Har
jeg levet i en Drøm? Og dør jeg ikke nu som
Offer for det gyselige og hemmelighedsfulde i den
Tildeste af alle jordiske Visioner?» Det hele kan
udtydes som en Allegori, en Personificering af to
Sider i Menneskenaturen, en Kamp indenfor Individet
mellem Dyd og Last; men Psykologien bliver derfor
ikke mindre dyb, den pathologiske Sandhed ikke mindre
klar. Det er i saa Fald en moralsk Allegori,
hvortil Virkeligheden selv leverer mangfoldige Sidestykker.
Og naar saa er, kan man vel kun højst uegentlig
tale om Allegori?
I «The tell-tale heart» skildrer Fortælleren et
Mord paa en gammel Mand, som han har begaaet
uden at vide hvorfor, drevet af en Tilskyndelse, hvis
Magt han ikke forstod, men som var stærkere end
hans Villie. «Det er umuligt at sige, hvorledes
Tanken om Mordet første Gang opstod i min Hjerne,
men én Gang undfanget forfulgte den mig ved Dag
og ved Nat. Foranledning var der ikke, Lidenskab
heller ikke. Jeg holdt af den gamle Mand. Han
havde aldrig gjort mig noget ondt. Han havde aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
