Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid hende, den første, den døde, som han elsker
hos dem alle. Men denne Sandhed er her, som altid
og alting hos Poe, iklædt den intensive Visions
Farver og Konturer.
Den tredje i Kløverbladet er Berenice. Han,
som elsker hende, lider under det
Degenerationssymptom, at hans subtile Forstand kaster sig paa
alle Verdens største Bagateller, at hans hedeste,
uimodstaaeligste Begjæringer er rettede mod det
mest værdi- og meningsløse. Hans Følelser kommer
aldrig fra hans Hjerte, og hans Lidelser er alle
Forstandens. Hun var for ham ikke den Berenice,
som levede og aandede, men en Drømmens Berenice,
ikke en jordisk Kvinde, men en Skyggeskikkelse,
ikke et Væsen at elske, men et Fænomen at analysere.
Men af bitter Medlidenhed med hendes forladte
Stilling og bevæget ved Tanken om, at hun længe har
elsket ham, tilbyder han hende Ægteskab.
Saa en Dag henimod Bryllupstiden, en lun,
blikstille og skyet Vintereftermiddag, sad han i sit
Studerekammer. Da han løftede sine Øjne, stod Berenice
for ham. «Var det min egen ophidsede
Indbildningskraft — eller Luftens Skyggevirkninger — eller
Værelsets usikre Skumring — eller de graa Draperier,
som indrammede hendes Skikkelse — der frembragte
•et svævende og utydeligt Omrids? Jeg kunde ikke
tale. Hun sagde ikke et Ord; og jeg — ikke for
alt i Verden havde jeg kunnet ytre en Stavelse. En
iskold Gysen f6r gjennem min Krop; en Følelse af
ulidelig Angst overfaldt mig; en fortærende Undren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
