Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som oftest bliver de døve af Hammerens Drøn; derfor
kaldes de Glucharj (de tunghøre).
Dagen efter fulgtes Vennerne ad til
Maskinfabriken. Rjæbinin krøb ind i en stor Dampkjedel,
som var under Arbejde. Glucharj en sad
sammenrullet som et Nøste i et Hjørne af Kjedlen og tog
imod Hammerslagene med Brystet. Maleren saa
til i en halv Times Tid; hundrede Gange hævede
og sænkede Hammeren sig, og for hver Gang f6r
Glucharj en sammen. Da Rjæbinin atter krøb frem,
saa han bleg og forstyrret ud. Det Syn, han havde
set, staar som en skræmmende, brændende, isnende
Hallucination omkring ham Dag og Nat, lige saa fast
i Form og Kontur som den Afbildning deraf, han
fæster til Lærredet:
«Der sidder han for mig i den mørke Krog i
Dampkjedlen, aldeles sammenkrøben, et i Klude svøbt,
af Udmattelse stønnende Menneske. Han vilde ikke
kunne sees, om ikke Lyset faldt ind igjennem de
til Naglerne borede Huller. Denne Lysstribe kaster
et skarpt Skjær over hans Ansigt og Klæder, glimrer
som gyldne Pletter paa hans Pjalter, hans
sammen-filtrede, af Røgen sværtede Haar og Skjæg, hans
purpurrøde Ansigt, hvorfra en smudsblandet Sved
drypper ned, hans muskuløse, anstrengte Arme og
hans tungt arbejdende, brede, men indsunkne Bryst.
Det stadig gjentagne, forfærdelige Slag drøner mod
Dampkj edlen og tvinger den ulykkelige Glucharj til at
opbyde alle sine Kræfter for at holde sig oprejst
i sin umulige Stilling.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
