Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Billedet af en saadan ulykkelig Glucharj staar
hele Menneskeheden og Livet for Garschin. Han kan
med Føje om sin Digtning sige det samme, som
Rjæ-binin sagde om sit Maleri: at det ikke var et Maleri,
men — en Sorg, som var svulmet op og brust ud. Og
Garschin selv, Mennesket og Digteren, viser sig for
os som en saadan Glucharj, som et lignende
ulykkeligt og forpint Væsen, en sand Glucharj i Aandens
Verden. I den moderne Kulturs enorme Værksted,
blandt Systemernes gigantiske Hjul og
Livsanskuelsernes Helvedesdrøn, sidder han med syge, skræmte,
taarefyldte Øjne; som en Glucharj sætter han,
skjæl-vende og stønnende, sit Bryst imod de nye Tidstanker,
der ham res ud til Fornagling. Denne Rjæbinins
Feberdrøm er Garschins egen: «Det forekommer mig,
som om jeg atter er i Fabriken, men ikke i den,
hvor jeg var sammen med Djedow. Denne er meget
større og mørkere. Paa alle Sider gigantiske Ovne
af vidunderlig, hidtil useet Form. Vældige Flammer
slaar ud af dem og ryger ned over Bygningens Tag
og Mure, hvilke alt for længe siden er sorte som
Kul. Maskinerne arbejder og stønner, og med
Anstrengelse baner jeg mig Vej frem imellem de svingende
Hjul og de i Luften svævende, vibrerende Drivremme;
ikke et menneskeligt Væsen øjnes. Buldrende og
knagende Lyd høres fra én Kant; dér maa Arbejdet
være i fuld Gang. Her høres vilde Raab, hist dundrer
stærke Slag. Jeg ængstes for at gaa derhen; men
pludselig føler jeg mig greben og med Magt ført
did, hvor Slagene drøner stedse højere, og Skrigene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
