Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gende at forskaffe alle de menneskelige Egenskaber,
som var gavnlige for dem og kunde gjøre dem til
Herrer, god ethisk Kurs, medens derimod de modsatte
Egenskaber brændemærkedes som onde. Ved Hjælp
af Kunstgreb, med lumpen List omfortolkede og
omdøbte de alle deres egne daarlige Instinkter,
Afmagtsfølelser og Slaveinteresser til: «de milde, gode Dyder»
— f. Ex. Medlidenhed, Samvittighedskval, Anger,
Forsagelse o. s. v. —; Herreracens Adelsfølelse
derimod: den stoltes djærve Selvhævdelse, den fines
noble Selvtillid, den sundes Dyrkelse af
Menneskelegemet og af Jorden, den skjønnes Væmmelse ved Smuds
og ved Vantrivsel, — alt dette lykkedes det dem
igjennem underjordisk og haardnakket Arbejde at
bringe i moralsk Miskredit.
Nietzsche ser i hele Nutidens Udviklingsarbejde
kun en Færd hen imod Afgrunden og en
Opløsningsproces, imod hvilken det eneste Lægemiddel er at
søge i en radikal ethisk «Umwerthung aller Werthe»,
som atter bringer de aristokratiske Idealer til Hæder
og Ære imod de plebeijiske, Egotismen imod
Altruismen, eller — for at anvende Nietzsches egen
Terminologi — Herrekastens Værdsættelse: god — daarlig
imod Slavekastens: god — ond.
Nietzschianismen er imidlertid indtil videre intet
andet end Fremtidsreligion. Altruismen derimod er
en Nutidsmagt, som vi føler og ser rundt omkring
os. Den har formet alle Livsforhold, og den
bestemmer den Retning, i hvilken Udviklingen gaar;
den har tændt den sociale Revolution, som allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
