Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som et Spøgelse! Berøv dem deres Fred, som du
har berøvet mig min.» Men til alt dette havde
Rjæbinin føjet denne tvilende Sætning: «kan man
overhovedet tale om Virkning»; og medens hans
Kunstfælle Djedow, den lykkelige, ubekymrede og
tvilsfrie, faar Guldmedalje, Statsunderstøttelse til
Udenlandsrejse, Udsigt til engang at blive
Professor, og andre af denne Verdens Goder, forlader han
Kunstnerbanen og hele den glimrende Fremtid, som
ventede ham paa denne, for i en Skolelærers
fordringsløse Kald at gjøre Nytte, om end i en yderst
begrænset Sfære.
Alexei Petrowitsch («En Nat») sidder om Natten
paa sit Kammer; foran ham paa Bordet ligger en
Revolver. Foragt for Menneskene og Foragt for sig
selv har gjort Tilværelsen uudholdelig for ham, og
han vil ikke leve længere. Morgenen nærmer sig,
og den ensomme Mand staar beredt til at udføre sin
Gjeming, da Lyden af en Kirkeklokke, som ringer
til Ottesang, igjennem Stilheden trænger ind til ham.
«Klokken gjorde sin Virkning; den mindede et
forvildet Menneske om, at der udenfor hans personlige
indskrænkede Verden, der havde pint ham saa
grænseløst og drevet ham til Selvmord, dog endnu fandtes
noget andet og mere.» Minderne strømmer ind paa
ham, han tager en liden mørkegrøn Bog frem, i
hvilken han læser gamle, velkjendte Ord med Duft
af hans Barndom, og op fra hans gamle Menneskes
Aske stiger et nyt, en Fugl Fønix, hvis Vingeslag
lyder som nye, bærende, livssvangre Tanker. «Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
