Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bred eders Grene nd, træng paa imod Jernrammeme
og Glasset, saa springer vort Drivhus i Stykker og
vi bliver fri. Om en eller anden liden Gren presses
mod Ruderne, skjærer man den naturligvis af, men
hvad skal man gjøre med hundrede kjække, kraftfulde
Stammer? Blot vi er enige om Sagen, saa sejrer vi.»
Men de andre Planter var enige om, at Attaleas
Tale var den rene Galskab; hver og en var bange
for sit Skind.
«Naaja, som I vil!» svarede Attalea. «Nu véd
jeg, hvad jeg har at gjøre. Jeg skal lade jer i
Fredl lev som I vil, trættes med hverandre, tvistes
om, hvor meget Vand I behøver, og bliv i Evighed
staaende under en Glaskuppel. Jeg skal gaa min
egen Vej, om end ensom. Jeg vil ikke længere se
Himlen og Solen gjennem dette Gitter — og jeg
skal se dem!»
Og den voxte og voxte; den anvendte alle sine
Safter paa at skyde i Højden og lod Rødderne og
Bladene hjælpe sig frem saa godt de kunde. Til
Tider syntes den, at Afstanden til Hvælvingen aldeles
ikke formindskedes. Da opbød den alle sine Kræfter.
Saa kom den nærmere og nærmere til Taget, og
endelig rørte et ungt Blad ved den koide Glasrude
og Jernrammen.
En Maaned til gik hen. Attalea tog til i Højde.
Tilsidst trykkede den haardt mod Tremmerne. Der
fandtes ej længere Plads for den til at voxe i. Da
begyndte Stammen at bøje sig krum. Dens bladrige
Krone brødes af, de kolde Jernstænger trængte ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
