Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig ved en usædvanlig højrød Farve. Instinktivt har
han henad Aften afbrækket den ene; da han saa om
Natten ligger søvnløs paa sit Leje, véd han hvorfor:
han har derved opfyldt en Pligt imod Menneskeheden.
Fra det Øjeblik, han opdagede den højrøde Valmue,
anede han, hvori hans Mission bestod. I. den
straa-lende Blomst laa al Verdens Ondskab samlet. «Det
var, efter hans Opfattelse, ved den, at alt ondt
holdtes i Live; den sugede det uskyldigt udgydte
Blod i sig (derfor var den saa rød), alle Taarer, al
bitter Galde. Den var et mystisk, gruopvækkende
Væsen, Modsætningen til Gud, Ariman, som havde
antaget en ubetydelig og uskyldig Skikkelse. Den
maatte rives af fra sin Stængel og dræbes. Men
ikke nok hermed, — medens den kvaltes, var det
nødvendigt, at den ikke fik Lejlighed til at udgyde
sit Onde i Verden. Det var derfor, han gjemte den
ved sit Bryst. Til om Morgenen haabede han, at
Blomsten skulde have mistet al sin Kraft. Dens
Ondskab vilde søge sig Vej ind i hans Bryst, hans
Sjæl, og der enten sejre eller besejres — i første
Tilfælde vilde han selv bukke under, dø, men dø
som en ærlig Stridsmand, som Menneskehedens
ypperste, fordi ingén før ham havde vovet at indlade
sig i Kamp med al Verdens Ondskab paa én Gang.»
I denne illusoriske Kamp bortødsler han alle
sine Kræfter. Han bryder den anden Blomst, den
tredje; hver Gang optager han paany den indbildte
Kamp. Han mærker, hvor Ondskaben snor sig ud
af Blomsten i lange, ormeagtigt bugtede Bække, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
