Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eneste sande og virkelige — det sidste kun et «Skin» ?
Hvad der gjennem Aartusender har spøget i
Verdensaltet, det har netop været dette hemmelighedsfulde
noget, som vi kalder det højeste Væsen; og at
komme til Klarhed over dette Spøgeri, forstaa det
og opdage Virkeligheden deri, det har Slægterne sat
som sin Opgave, ligesom det er Stimers Opgave at
paavise, hvordan denne Stræben intet andet har været
end en Søgen bagom Tingen, det værende, efter —
det ikke værende. Dette Behov at gjøre Spøgelset
fatteligt, «den Nonsens zu realisiren», resulterede jo
i det legemliggjorte Spøgelse, som er Christus, eller
nøjagtigere udtrykt: Opfatningen af ham som Guds
Søn, som Aand, som syndefrit Kjød o. s. v.,
ihvorvel Modsigelsen blev der, mellem de tvende Naturer,
den guddommelige og den menneskelige, den
spøgelsesagtige og den sanselige. Paa samme Tid kom
imidlertid den Sandhed for Dagen, at den egentlige
Aand eller det egentlige Spøgelse var —
Mennesket. Den legemliggjorte Aand er netop
Mennesket; dette er selve det gmopvækkende Væsen og
tillige dets Existens og Tilværelse. Siden den
Tid havde Mennesket ingen Skræk for Spøgelserne
udenom sig, men vel for de mange indeni sig,
Syndens Aand, den djævelske Tanke, o. s. v.
Saaledes er det egentlig i Menneskets eget Hoved
Spøgeriet grasserer, nemlig i Form af en Idé, som
har konstitueret sig som uangribelig, uantastelig,
hellig, som en Idé, der har underkastet sig
Mennesket, eller overensstemmende med den almindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
