Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtryksmaade, som en fix Idé. Om et Galehuslem
indbilder sig at være Gud Fader, Kejseren af Japan,
den Helligaand, o. s. v., eller om en hæderlig
Spidsborger indbilder sig, at det er hans Bestemmelse at
være en god Kristen, et loyalt Statsmedlem, et
dydigt Menneske o. s. v., — det er igjen den samme
fixe Idé. Fromhed og Sædelighed adskiller sig alene
deri, at den første gjør Gud, den sidste Mennesket,
til Lovgiver; og dette ikke blot, naar man tager
Sædeligheden i den lavere, fra Religionen endnu ikke
fuldt frigjorte, Form, hvorunder den fremtraadte
sammen med det politiske Bourgeoisie, men ogsaa, og
det ikke mindre, naar den fremstaar som «kritisk»
Sædelighed, som til ren Menneskelighed fuldendt
Sædelighed. Begge er de fremdeles lige synonyme
som i Kristendommens Begyndelse; med
Sædelighedens Sejr er indtraadt et fuldstændigt —
Herskerskifte. Homo hominis Deus est — med denne
højeste Grundsætning betegnes Verdenshistoriens
vigtigste Vendepunkt, mener Feuerbach. Men dermed
er, svarer Stimer, egentlig kun Gud en anden;
Kjærligheden er bleven tilbage; i det ene Tilfælde
Kjærlighed til den overmenneskelige Gud, i det andet
til den menneskelige Gud, til Homo som Deus. Ergo
er nu Mennesket mig — helligt; det sandt
menneskelige — helligt. Hele Forandringen er
indskrænket til, at Prædikatet er blevet Subjekt; det vil sige
istedetfor «Gud er Kjærlighed» heder det nu
«Kjærligheden er guddommelig», og istedetfor «Gud
er bleven Menneske» — «Mennesket er blevet Gud».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
