Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haneregimente. Og denne Ordning skal være —
hellig I Derved har man vandret den fortryllede
Ring rundt. Arbejderen underkaster sig et
Arbejdersamfunds Overhøjhed, ligesom Borgeren under
Kon-kurrensestatens; den herlige Drøm om en
«Samfundspligt» drømmes videre. Man bliver nu som før
siddende, fanget i det religiøse Princip; Samfundet,
det hellige Samfund, er en ny Hustyran, et nyt
Spøgelse, et nyt «højeste Væsen», der tager os i
sin Pligttjeneste.
Idet Socialisterne ogsaa borttog Ejendommen,
tog de ikke i Betragtning, at denne har sikret sig
en fremtidig Tilværelse i Ejendommeligheden.
Ikke bare Gods og Guld er Ejendom, men i lige
høj Grad er enhver Mening noget, som tilhører mig,
noget eget. Skal man være konsekvent, maa alts aa
enhver Mening ophæves, gjøres upersonlig. Den
enkelte Person tilkommer ikke nogen Mening, men
ligesom Egenviljen overlades til Staten, og
Ejendommen til Samfundet, maa Meningen overlades til
Menneskeheden. Her griber den kristelige
Udviklings sidste Forkjæmper ind, den humane, kritiske
Liberalisme. Den humane Bevidsthed foragter
saa-vel Borger- som Arbejderbevidstheden. Arbejderen
ikke mindre end Borgeren bebrejdes egoistisk
Stræben: ligesom Borgeren bruger Staten, saaledes
bruger Arbejderen Samfundet i egoistisk Øjemed. Det
gjælder i Modsætning til begge at fatte en rent
menneskelig Interesse; skal enhver Dør laases for
Egoismen, maa en fuldstændig «uinteresseret» Handle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
