Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At jeg er Menneske, er det mest betydningsløse
ved mig og har kun Betydning forsaavidt, som det
udgjør en af mine Egenskaber, det vil sige min
Ejendom, ligesom exempelvis Mandlighed eller
Kvindelighed. Paa samme Maade forholder det sig med
Aanden: den er min, jeg ikke dens. Ligeledes med
Staten: jeg ofrer intet for den, nyttiggjør den kuns;
og for rigtig at kunne slaa Mynt af den, forandrer
jeg den til min Skabning og Ejendom, det vil sige
jeg tilintetgjør den og danner i dens Sted Foreningen
af Egoister. At være Menneske vil ikke sige at
opfylde Idealet af Mennesket (der Mensch), men at
fremstille sig selv, den enkelte. Alt, hvadsomhelst
jeg gjør, er menneskeligt, netop fordi jeg gjør det,
ikke fordi det svarer til Begrebet Menneske. Jeg
betragter mig selv — og hverken Gud, som i
Middelalderen, eller Menneskeheden, som under den
liberale Periode, — som Retsgiver og Formidler, som
det selvherskende jeg, ifølge disse trende Satser:
Meine Macht ist mein Eigenthum
Meine Macht giebt mir Eigenthum
Meine Macht bin Ich selber und bin durch sie
mein Eigenthum.
Al bestaaende Ret er fremmed Ret, Ret, som
man «giver» mig, lader mig vederfares. Hvorvidt
jeg har Ret eller ikke, derover gives ingen anden
Dommer end jeg selv; det eneste, hvorover andre
kan fælde Dom, er, hvorvidt de bifalder min Ret, og
om denne ogsaa for dem har gjældende Kraft. Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
