Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med at bortkaste det ideale, med «Aandsforagt»..
Modsætningen mellem det reelle og det ideale kan
ikke overvindes anderledes end derved, at man
til-intetgjør begge Dele; i dette «man», den tredje,
alene finder Modsætningen sin Afslutning;
ellers-dækker Idé og Realitet aldrig hinanden.
Hvad de hedenske Stoikere opstillede som «den
vise», finder i Nutidens Kultur sit tilsvarende
Begreb i «Mennesket», — begge blodløse Væsener;
og ligesom Stoikernes uvirkelige vise, denne
ulegemlige hellige, blev til en virkelig Person, en legemlig
hellig i den legemliggjorte Guds Søn, skal det
virkelige «Menneske», det ulegemlige jeg, blive virkeligt
i det legemlige jeg, i mig. ^Mennesket» som
Verdenshistoriens jeg afslutter Cyklen af kristelige
Betragtninger; at den enkelte for sig, at jeg
er en Verdenshistorie og har min Ejendom i
Verdenshistorien, — det gaar udover det kristelige.
Begrebsspørgsmaalet «hvad er Mennesket?»
omsættes til: «hvem er Mennesket?» Og dette
Spørgs-maal besvarer sig af sig selv.
Man siger om Gud: «Navn nævner dig ikke».
Det samme gjælder om Mig: intet Begreb
udtrykker mig, intet af det, man angiver som mit
Væsen, udtømmer mig; det er bare Navn. Videre
siger man om Gud, at han er fuldkommen og ikke har
den Bestemmelse at stræbe efter Fuldkommenhed.
Ogsaa dette gjælder om mig alene.
I «der Einzige» vender til og med Ejeren
tilbage til sit skabende intet, fra hvilket han er frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
