Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man sammenfatte den verdenshistoriske Udvikling
saaledes: «Engang var Aanden Gud, derpaa blev
den Menneske, og nu er den bleven Pøbel».1 Man
behøvede egentlig kun at sammenligne dette Bonmot
med det Referat, jeg før har leveret af «derEinzige
und sein Eigenthum», for strax at slaaes af den
mærkelige Overensstemmelse mellem Nietzsches
Udviklingsfigur og Stimers. Linjerne løber parallelt.
De tvende store Knudepunkter paa Traaden ligger
lige over hinanden; og det halve Aarhundrede, som
skiller Stimer fra Nietzsche, har ikke hindret, at
det verdenshistoriske Øjeblik, som den sidste har
skildret som bestia triumfans’ Dag, allerede af den
første fixeredes, med Hensyn til Karakter og
Tidspunkt, som et nær forestaaende, i hvilket «det hellige»
havde saaledes omspændt hele Verden, at Mennesket
blot har tilbage den aller yderste Rand, og
uund-gaaeligt maa styrte ned i Afgrunden, — Øjeblikket
for det profane Jegs Tilintetgjørelse. At Nietzsche
har forlagt Udgangspunktet for den skjebnesvangre
Metamorfose, som i dette Øjeblik finder sin Afslut^
ning, til et noget andet Tidspunkt end Stimer, er
betinget af Forskjellen mellem en Metafysiker i
He-gels Aand og en Psycholog fra Aarhundredets
Slutning og har kun en sekundær Betydning: Om man
i Egenskab af spekulativ Filosof med Stimer lægger
1 Angaaende Nietzsche, henviser jeg forøvrigt til mit
Arbejde «Friedrich Nietzsche, hans Personlighed og hans
System». Oversat og med Forord af Arne Garborg.
Kristiania. Alb. Oammermeyers Forlag. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
