Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historien’tilrette for sig i Analogi med de
individuelle Aldre og i Lighed med dette Schema forlægger
Tidspunktet for Begyndelsen af den omtalte
Metamorfose til Overgangen fra Antik til Kristendom, alias
Overgangen fra Barn til Yngling, eller om man som
født Psychofysiolog og skoleret empirisk Forsker med
Nietzsche søger Ophavet til denne i et ubestemt eller
ubestemmeligt nogetsteds i den forhistoriske Tids
graa — denne nogle Aartusender flere eller færre
alene gjældende Forskjel er relativt et Adiaphoron
ved Siden af den omfattende Overensstemmelse i
Opfatningen af Menneskehedens Udtrædelse af
Tingenes Verden og Indtrædelse i Aandens, Skabelsen
af en selvstændig højere, rent aandelig Verden i og
over Mennesket, som enstydende med Begyndelsen
til det Fangenskab, hvilket al senere Kulturudvikling
kun har bidraget til at skjærpe, og som det nu
gjælder for det Nietzscheianske «Overmenneske» og
det Stimerske «Jeg» at bryde.
Det indeværende Aarhundredes Kultur i Liv og
Sæder, i Kunst og Videnskab betegner for Nietzsche
Fuldendelsen af Kristendommen, d. v. s. Fuldendelsen
af denne Aand og dette Princip. Han stiller sig
derfor fiendtlig ligeoverfor de særskilte Ytringer af
den samme, idet han viser deres Karakter som
Udløbere fra Kristendommen, hvad der efter hans
fore-gaaende Kritik af denne vil sige det samme som at
fordømme dem. De slutter sig sammen til en Enhed,
der staar i Modsætning til en anden Enhed: den
Nietzscheianske Zarathustrakultur, Zarathustraaanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
