Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos Mennesket gjør sig gjældende med samme
naturbetingede Magt, som det rent fysiske Behov at riaa
ud over Jeget gjennem Frembringelsen af Afkom, —
en Indsigt, der alene er istand til at lægge Bro
mellem de ellers uformidlede Felter af altruistisk
Verdensbetragtning og egotistisk. (Se nærmere Side
299—300 i Stimers Bog 2. Oplag).
Hele den originale Theori om Opkomsten og
Naturen af Begreberne Synd og Samvittighed,
Forbrydelse og Straf, som Nietzsche har udviklet,
forefindes allerede i sine Hovedtræk angivne af Stimer.
Det vilde føre for langt og kræve for stor Plads at
paavise dette i Detalj her; jeg indskrænker mig blot
til at henvise til det foregaaende Resumé af Stimers
Arbejde samt til Side 43, 180—181, 245—247, 346,
372 m. fl. Steder i samme. Den Rangforordning i
de menneskelige Karakteregenskaber, der har
resulteret af Stimers Spekulation og Nietzsches
Menneskestudium, indeslutter en ny, saavel individuel som
social Ethik. Den enkelte burde bringe til Trivsel
helt andre Sider end hidtil for at virkeliggjøre Idealet
Menneske; ja i denne Hensigt maatte han vende op
og ned paa den gjennem Aarhundreders Slægtled
nedarvede og til en anden Natur bievne Sjælsøkonomi.
Og Forholdet til Næsten samt næsten hele den deraf
udgaaede Form for menneskeligt Samliv maatte
naturligvis lempe sig efter denne nye Psychologi. «Krig
og Mod har udrettet større Ting end nogensinde
Kjærlighed til Næsten,» lærer Nietzsehe. Hos
Stir-ner hed det: «Warum immer noch fruchtlos erwarten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
