Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
logiske Tankegang tro, alle Former af Stat og
Samfund, inclusive de. politisk-liberales konstitutionelle
Monarki og Konkurransestat samt de social-liberales
Arbejdersamfund, og prædiker «Foreningen», hvor
den enkelte træder ind og ud efter Behag, benyttende
den som en ham tilhørende Ejendom.
Dét intime Slægtskab, som jeg har paavist
mellem Stirner og Nietzsche, og som udstrækker sig ikke
alene til begge Systemers Grundprincip, Hovedpunkter
og Detaljer, men ofte helt til den ydre Omklædning,
til selve Ordstillingen, har sine selvskrevne Grænser
der, hvor det begynder, som udgjør den ene
Individualitet i dens Ejendommelighed og den anden
Individualitet i dens Ejendommelighed.
Isærdeles-hed i tvende Henseender fremtræder Forskj ellen
herunder. Det ene har jeg allerede flere Steder
fremhævet: de har begge skattet hver til sin Tid og i
sine Frembringelser givet Udtryk for den saa ulige
Karakter af den første og sidste Halvdel af
Aar-hundredet. Den anden Forskj el kan udledes deraf,
at Nietzsche i højeste Grad er, hvad Stirner ikke
var: Digter. De har visselig selv i
Fremstillings-maaden adskilligt tilfælles: Forkjærligheden for, og
Mesterskabet i det træffende Bonmot, den fyldige
Paradox. De benytter gjerne en dræbende Morsomhed
i Stedet for en saglig Gjendrivelse, et kort Hug i
Stedet for en lang Opløsning; begge er de snart
overgivent ubehagelige, snart pathetisk prædikende,
afvexlende benyttende sig af den lumske Stilet og
den brutale Knortekjæp, den besnærende Sofisme og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
