Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ejendomsløse tager Mod til sig? « Welcher Art soli denn
die AusgleLchung werden?» Ligesaa godt, svarer
Stir-ner, kunde man kræve, at jeg skulde bestemme et
Barns Fødselstime; hvad en Slave vil komme til at
gjøre, naar han har brudt sine Lænker, det maa
man — afvente.
Dermed var saaledes i det højeste vundet, at
Tilstanden bellum omnium inter omnes prolongeredes
paa ubestemt Tid. Stimers andet Svar kan betragtes
som en Modifikation af denne den sandsynligste Form
for menneskeligt Samliv i den kommende Stimerske
Epoke. Det er allerede i det foregaaende angivet,
nemlig under Udredningen af Forholdet mellem
Nietzsche og Stimer: denne sidste fremhæver, at de
altmistiske Følelser og Handlinger hører organisk
sammen med det egoistiske Jeg, der desuden er et
slu Dyr, som forstaar at handle klogt og med Skj
ensomhed. Hvad er vel Jeget, raaber enhver, naar
han henvises til «at stille alt paa sig selv», — andet
end en Afgrund af regel- og lovløse Drifter,
Be-gjæringer, Lidelser, et Kaos uden Lys og Ledestjerne ?
Enhver, tillægger Stimer, betragter sig med andre
Ord som — Djævel; thi betragtede han sig bare
som Dyr, saa vilde han let finde, at Dyret, der dog
kun følger sin «Antrieb», ikke raader og driver sig
selv til Dumheder, men gjør fuldkommen rigtige
Skridt. Vanen ved en religiøs Tænkemaade har
imidlertid i den Grad taget vor Aand tilfange, at vi
lige-overfor os selv i vor Nøgenhed og Naturlighed —
staar slagne af Skræk. Hvad dernæst det altmistiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
