Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos Naturmennesket eller Egoisten angaar, saa
henviser jeg til de anførte Citater. Egoisten, tillægger
Stimer et andet Sted, — Egoisten, for hvem den
humane Ængstelighed gyser tilbage, er et Spøgelse
fuldt saa meget som Djævelen; han existerer ’kun
som Skræmmebillede og Fantasigestalt i disse
ængsteliges egen Hjerne. — Heri skulde saaledes ligge
en Garanti for, at den eventuelle alles Krig mod
alle ikke blev saa frygtelig, som man i Almindelighed
er tilbøjelig til at forestille sig. At imidlertid
rimeligvis disse Garantier er svage, turde være ligesaa
klart, som at hermed ikke er sagt stort om Jegets
— mit, dit, hans o. s. v. — Maade at leve sammen
paa i den Stirnerske Fremtidsepoke.
Hvad tilsidst det tredje Svar angaar, synes det
ved første Øjesyn at yde et positivt Bidrag til
Ordningen af de individuelle Forhold: al Slags Stat eller
Samfund, heder det, maa principielt fordømmes og
give Plads for «Foreningen». Angaaende den af
Stimer udviklede Forskj el mellem Staten —
Samfundet — (med Endepunkt i Kommunismen) og
Foreningen henviser jeg til den Redegjørelse, som jeg
har leveret i første Afdeling af denne Opsats. Som
deraf fremgaar, opfatter Stimer denne saakaldte
«Forening» som en Multiplicering af den enkeltes Kraft.
Hverken et naturligt eller et aandeligt Baand
sammenholder Foreningen; hverken én Tro eller ét Blod
bringer den til Væxt. Jeg har ingen Pligter
lige-o verf or samme; den er intet andet end mit Værktøi
eller det Sværd, hvormed jeg skjærper og forøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
