Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og hvordan er vel den Sindstilstand, i hvilken
man ser Tæppet falde for et Ibsensk Drama, — det
Indtryk, man tager med sig hjem fra Theatret? Det
er naturligvis sammensat af forskjellige Elementer,
der tillige er forskjellige efter hvert enkelt Stykke,
men Grundstemningen bliver dog den samme, fordi
et og samme Element altid dominerer og gjør
Udslaget! Det er en Følelse af intim Utilfredsstillelse,
af Ufred, — samme Følelse, som man i det daglige
Livs mangehaande Bagateller har, hver Gang man
stilles Ansigt til Ansigt med en Forvikling uden
Udgang, en Konflikt uden Løsning, men i dette
Tilfælde uendelig skjærpet, fordi Forviklingen og
Konflikten ligger indenfor de højeste og inderligste
Livsspørgsmaals Omraade. Det er en Følelse af
Tyngde, — af den Tyngde, som man føler inde i
Personlighedens Marv og Hjerte, naar noget har
knyttet sig derinde, som ikke kan redes ud igjen,
ikke løses og gaa op i Væsenet som nærende Stof
og saaledes assimilere sig med dette. Det er en Slags
aandelig Dyspepsi, om et saadant vulgært Udtryk er
mig tilladt. Ibsen besidder selv ved sine Emners
Udarbejdelse og Formning en vis Ro, men denne er
ikke af den Natur, at den umiddelbart meddeler sig
til os andre som vor egen. Det er ikke Altets Ro,
naar det er gaaet til Hvile i et Momentbillede hos
den individuelle Sjæl; det er alene den absolute
Skeptikers Ro, denne Ligegyldighedens subtileste og
mest forædlede Form. Ibsens Verdensbetragtning er
et Spørgsmaalstegn, det berømte Ibsenske Spørgs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
