- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
12

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REE — nr

gr

12 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol

rørende. Lægerne er i Færd med Amputationen, denne rædsels-
fulde, men dog saa velsignelsesrige Gerning. Den skarpe, krum-
me Kniv trænger ind i det hvide, sunde Kød; den saarede vaag-
ner pludselig til Bevidsthed og udstøder skrækkelige, hjerteskæ-
rende Skrig og Forbandelser. Feltlægen kaster den afsavede Arm
hen i en Krog. Paa en Baare i det samme Værelse ligger hen-
strakt en anden saaret, som ser paa, hvorledes de opererer hans
Kammerat; han vrider sig og stønner, ikke saa meget paa Grund
af sine fysiske Lidelser, som fordi han ligger og venter paa, at
Turen skal komme til ham selv. Se, dét er forfærdelige Scener,
der ryster Sjæl og Sind. Dét er Krigen — ikke saaledes som man
tænker sig den, naar de pyntelige Soldater marscherer forbi i
snorlige Linier og Geleder til Musikkens Klang og Trommernes
Lyd, med vajende Faner, Generalerne og de højere Officerer for-
an, tumlende sig paa deres Heste — men Krigen, som den vir-
kelig er, fuld af blodige Rædsler, Lidelser og Død.

Du føler dig befriet og lettet ved at forlade dette Sted, hvor
du har været Øjenvidne til saa mange Lidelser. I fulde Drag ind-
aander du den friske Luft; Følelsen af din egen Sundhed er dig
en ren Nydelse. Men paa samme Tid er du ved Synet af alle dis-
se Lidelser kommet til Erkendelse om, hvor lidet Værd dit eget
Liv har, og begiver dig derfor nu uden Vaklen eller Tøven ud til
Bastionerne.

»Hvad har det vel at sige, om saa usselig en Orm som jeg
skulde lide og dø?" tænker du ved dig selv ihukommende alle
de Lidelser, du har været Vidne til, og alle de Ofre, Døden kræ-
ver paa dette Sted. Men Synet af den klare Himmel, den straa-
lende Sol, som skinner paa den smukke Stad og ind i den aabne
Kirke, de mange Militære, der bevæger sig hid og did i forskel-
lige Retninger, bringer dig atter tilbage til din sædvanlige Sinds-
stemning og drager dine Tanker hen til den letsindige Verden
med alle dens smaa Sorger og Bekymringer.

Ud af Kirken kommer maaske et Ligtog dig i Møde med klin-
gende Militærmusik i Spidsen og med vajende Kirkebannere.
Det er en Officer, som bæres til sit sidste Hvilested. Skydningen
ude fra Bastionerne naar maaske dit Øre. Du synes, at Ligtoget
er et ganske kønt militært Skuespil, synes, at Skydningen lyder
baade smukt og krigersk, men hvad du hører og ser her, bringer
dig ikke som nys til at tænke paa Lidelse og Død og vækker dig
ikke heller til nogen Selvbetragtning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free