Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol IS
ruderne ituslaaede. Hist og her falder dit Øje paa et Hus uden
Hjørne eller med gennemskudt Tag. For dig staar disse Huse
som Veteraner, der har prøvet al Slags Trængsel og Nød; du
synes, de ser ned paa dig med Stolthed og en lille Kende Foragt.
Undervejs snubler du over Sprængstykker, henstrøede i Mængde
alle Vegne, eller dratter ned i de af Regnen fyldte Huller, som
Bomberne har rodet i det stenede Jordsmon. Op og ned ad Gaden
bevæger sig Officerer, Kosakker og Kommandoer af Soldater.
Alt imellem møder du en Kvinde eller et Barn. Det er ikke fine
Damer, som dem du før saa’, men simple Matroskoner, i Skafte-
støvler af den Slags, Soldaterne bærer, og med Pelsværkstrøje
paa. Et Stykke længere henne skraaner Gaden stejlt nedad, og
nu afløses Husrækken af ubestemmelige, kaotiske Dynger af sam-
menstyrtede Sten, Bræder, Murgrus og Bjælker. Foran dig lig-
ger en stejl Højde, hvis øverste Del er sort, tilsølet og gennem-
rodet af Løbegrave. Det er, hvad du søger — Bastion 4. Færre
og færre bevæger sig paa Vejen, Kvinder møder du nu ingen
flere af, men kun Soldater, der gaar stærkt til. Paa Vejen er der
smaa Stænk af Blod. Her er du ogsaa sikker paa at møde nogle
Soldater bærende paa en Ambulancebaare. Henstrakt paa denne
ligger en saaret med gulblegt Ansigt, indhyllet i sin blodige Kap-
pe: Spørger du: ,Hvor er han saaret?" svarer Ambulancebærer-
ne ærgerligt og uden at skænke dig et Blik: ,I Benet!" eller ,I
Armen!" Men det er kun, hvis han er let saaret, at du faar Svar
paa dit Spørgsmaal; er den, som ligger paa Baaren, død eller
haardt saaret — og i saa Tilfælde er Hovedet gerne tilhyllet —
fortsætter Soldaterne deres Vej i mørk Tavshed uden at værdige
dig nogen Opmærksomhed.
Lige som du skal til at gaa op ad Højen, hører du i Nær-
heden af dig den halvt pibende, halvt hvislende Lyd af en Kanon-
kugle eller en Bombe, Denne Lyd virker ubehageligt paa dig og
har nu med ét en hel anden Betydning for dig end før, da du inde
fra Byen hørte Skydningen i det fjerne. Et eller andet kært Min-
de dukker med Lynets Fart op i din Bevidsthed; din egen kære
Person begynder at interessere dig mere end dine Omgivelser,
og du gribes af en pinlig Følelse af Ubestemthed og Modløshed.
Men du faar Bugt med denne uværdige Følelse, som saa pludse-
ligt har grebet dig ved Synet af Faren, og navnlig hjælper det paa
dig, at du faar Øje paa en Soldat, som med stærk Fart paa løber
leende forbi dig og ned ad Skraaningen, idet han slaar ud med
. ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
