Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 2l
vaagen og et pinligt Ophold i Snavs og Dynd. Det er ikke Udsig-
ten til et Kors paa Brystet eller offentlig Fremhævelse, ikke hel-
ler Trusler, der driver Menneskene til at underkaste sig saadanne
Vilkaar: der skal en ganske anden, mægtig Drivfjeder, en mere
ophøjet Følelse til. En saadan Følelse findes hos enhver Russer,
men han gemmer den inderst inde paa Hjertebunden. Kun sjæl-
dent kommer den frem, thi han ynder ikke at bære den til Skue.
Dens Navn er — Kærlighed til Fædrelandet. Nu forstaar du først
alle de Fortællinger, der knytter sig til Begyndelsen af Sebasto-
pols Belejring, da Byen hverken havde Befæstninger eller Trop-
per, da der ikke eksisterede nøgen som helst Mulighed for at
forsvare den, og ingen dog nærede mindste Tvivl om, at den ik-
ke vilde overgive sig, da Helten Kornilov — stolt som Heltene
fra det gamle Grækenland — ridende ned foran Fronten af Trop-
perne tilraabte dem: ,,Før dø, Gutter, end. overgive Sebastopol !"
og vore brave Russere, der ikke kender noget til Fraser, alle som
én svarede: ,,Før dø! Hurra!" Tidligere betragtede du disse For-
tællinger næsten som en smuk, historisk Myte, nu staar de for
dig som noget virkeligt, som en Kendsgerning Du kan saa tyde-
ligt, ganske tydeligt, forestille dig de Mennesker, du nylig saa”,
som de Helte, der i hine Trængselstider ikke tabte Modet, men
frejdige og glade, med opløftet Sind forberedte sig paa at dø, ikke
for Sebastopol, men for Fædrelandet. Dybe og varige Spor vil
Sebastopols Forsvar efterlade over hele Rusland, længe vil det
leve i Folkets Bevidsthed som et mægtigt, storslaaet Heltedigt,
som et Digt, i hvilket det russiske Folk var Helten. —
Det lidet alt mod Aften. Lige før Solen gaar ned, træder den
frem foran de graa Skyer, der bedækker Himlen, spredende i
samme Nu et stærkt purpurfarvet Skær over Skyerne, som nu
spiller i det lilla, over det grønlige Hav, som vugger en Mylder
af Skibe og Baade paa sine høje, store Søer, over de hvide Huse
i Sebastopol og Menneskemængden, der bølger frem og tilbage.
Hen over Vandet, underligt smeltende sammen med Skydningen
ude fra Bastionerne, lyder Tonerne af en gammeldags halvfor-
glemt Vals, som spilles af Regimentsmusikken paa Boulevarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
