Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 23
blaa Hav, over hvis roligt vuggende Bølger den spreder et straa-
lende Skær.
Ud af en af de smaa Matrosboliger paa venstre Haand af den
brede Gade, som strækker sig langs Havnen, kommer der en høj,
noget duknakket Infanteriofficer. Han trækker sine Handsker
paa og gaar saa seende tankefuld ned foran sig op i Retning mod
Boulevarden. Smukt er hans Ansigt ikke, og heller ikke røber
Udtrykket i det nogen synderlig Begavelse, men der er udbredt
noget vist troskyldigt, fornuftigt, ærligt og roligt over det. Figuren
er ogsaa uheldig, Bevægelserne kejtede og lidt generte. Skønt
hans Paaklædning ingenlunde er elegant: Feithuen er slidt, og
Uniformsfrakken saa falmet, at den spiller i det violette, er den
dog til en vis Grad soigneret. Han bærer saaledes Guldurkæde
uden paa Frakken, Stropper i Benklæderne og Støvler, der er saa
blanke, at man kan spejle sig i dem. Hvis ikke hans Ansigt rø-
bede, at han var en rigtig ægte Russer, kunde man påa Grund af
denne Pyntelighed antage ham for at være en af de mange tysk-
fødte Officerer, der gør Tjeneste i den russiske Hær. Det soig-
nerede i hans Paaklædning kunde ogsaa tyde paa, at han var
Adjudant eller Regimentsintendant; men i saa Fald vilde han
bære Sporer. Saa staar der kun tilbage at antage, at han er, en
Kavaleri- eller Garderofficer, der er traadt over i Infanteriet for
at forrette Tjeneste i dette under Felttoget. Og saaledes er det
ogsaa; han har tidligere tjent i Kavaleriet. Medens han gaar op
ad Boulevarden, grunder han over et Brev, han lige har mod-
taget fra en fordums Kammerat, der efter at have trukket sig til-
bage til sine Godser nu lever i Guvernementet Tambov. Han
mindes tillige sin Vens Hustru, den blege lysblaaøjede Natascha,
som ogsaa er ham meget kær. Der er navnlig ét Sted i Brevet,
han ikke kan faa ud af sit Hoved, det lyder saaledes:
»Naar vi faar Invaliden "), styrter Pupka" — et Kælenavn, den
forhenværende Ulanofficer har givet sin Kone — ,over i Have-
bygningen og ind i Gæsteværelset (hvor vi tilbragte Vinter-
aftenerne såa hyggeligt sammen med dig, dengang Regimentet
laa indkvarteret i Byen) for at nyde Bladet uforstyrret, og du
kan ikke tænke dig, med hvilken Iver og Interesse hun læser
om eders Heltebedrifter. Ofte taler hun om dig. ,,Mikhajlov,"
plejer hun at sige, er rigtignok et mageløst Menneske. Ser jeg
ham igen, kunde jeg kysse ham og falde ham om Halsen. Han
f) Det officielle russiske Militærblad O.A.
gg rar Ur
15 vagÆr ==
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
