- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
25

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 25

ikke blive forbavset og glad," tænker han, idet han drejer om
ad en snæver Tværgade, ,naar hun en skønne Dag læser i Inva-
liden om, hvorledes jeg, da vi stormede, var første Mand paa den
fjendtlige Skanse og fik Georgskorset for denne Daad. Virkelig
Kaptajn er jeg allerede tidligere indstillet til. Det vil blive en let
Sag for mig at avancere til Major endnu i Aar; der er allerede
faldet saa mange, og der vil sikkert falde endnu mange flere Kam-
merater i dette Felttog. Saa kommer det til et stort Slag igen, og
da jeg allerede har udmærket mig, faar jeg ved denne Lejlighed
et Regiment at kommandere. Jeg bliver Oberstløjtnant — Kom-
mandør af St. Anna Ordenen — Oberst!" Han var allerede avan-
ceret til General og nedlod sig som saadan til at aflægge Enken
Natascha, hvis Mand netop paa den Tid vår afgaaet ved Døden,
et Besøg, da Lyden af Militærmusikken, der blev stærkere cg
stærkere, og Synet af Menneskemængden pludselig rev ham ud
af disse Fantasier, og inden han vidste af det, dukkede han op paa
Boulevarden ikke som General, men som det, han var før — en
ganske almindelig Stabskaptajn af Infanteriet.

NI

Han stilede hen imod Pavillonen, i Nærheden af hvilken
Regimentsmusikken stod og spillede. Inden for denne stod Sol-
dater, der, idet de gjorde Tjeneste som Nodestole, holdt de op-
slaaede Nodebøger, og uden om den havde der sluttet sig en tæt
Kreds af Menige, Underofficerer og Junkere”), Ammer og Børn,
som stod og gloede, men ikke lyttede synderlig til Tonerne. Om-
kring Pavillonen stod, sad eller slentrede pyntede Officerer frem
og tilbage med fine, hvide Handsker paa; for største Delen var
det Søofficerer og Adjudanter. Op og ned ad Hovedalleen gik der
alle mulige Slags Officerer og alle mulige Slags Kvinder. De
færreste af Kvinderne bar Hat, de fleste havde Tørklæder om
Hovedet, men der var ogsaa dem, der gik barhovedet. Ejendom-
meligt var det, at man ikke saa” et eneste gammelt Ansigt iblandt
dem. Længere borte, nede i de duftende, hvide Akasiealleer var
Menneskemængden tyndere, Grupperne mere spredte.

Der var ingen, som viste synderlig Glæde ved at træffe Mi-

") En Grad, der svarer omtrent til Kadet eller Officersadspirant. O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free