- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
26

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol

khajlov. Det skulde da være hans to Regimentskammerater Ob-
shogov og Suslikov, som med stor Varme og Inderlighed trykkede
hans Haand. Men den første, af hvis røde Ansigt Sveden randt
ned, saa” saa sjofel ud i sine gamle, grove Benklæder, sin slidte
Uniformsfrakke og med sine bare Hænder, og den sidste talte
saa højrøstet og ugenert, at det ligefrem var ubehageligt at gaa
med dem her paa Pladsen, hvor der var saa mange pyntede Offi-
cerer med hvide Handsker paa. Mikhajlov kendte enkelte af de
-tilstedeværende, han hilste saaledes i Forbigaaende paa en Adju-
dant og kunde have hilst paa en Stabsofficer, som han to Gange
havde truffet hos en fælles Bekendt ”). Og hvad morsomt var der
egentlig ved at spadsere sammen med Obshogov og Suslikov? Traf
han dem ikke seks Gange om Dagen? Trykkede han dem ikke
lige saa ofte i Haanden? Han var ikke gaaet hen til Musikpladsen
for at træffe dem.

Hvor havde han ikke Lyst til at gaa hen og tale med den
Adjudant, han lige havde hilst paa, og som nu stod sammen med
flere andre Officerer. Det var ikke for at Kaptajnerne Obshogov,
Suslikov, Løjtnant Paschtezkij og andre skulde se, at han havde
saa fine Bekendtskaber, men simpelt hen, fordi han fandt det
behageligt og underholdende at tale med Adjudanterne, som altid
havde saa mange Nyheder paa Haanden.

Men hvorfor frygter Mikhajlov da for at nærme sig denne
Gruppe? Han tænker: ,Sæt, de nu ikke besvarer min Hilsen,
eller sæt, de besvarer den og fortsætter deres Samtale uden åt
tage Notits af mig, eller sæt, de gaar deres Vej og lader mig
staa her ganske alene mellem Aristokraterne.,"

Begrebet Aristokrat — her er det taget i relativ og ikke i
absolut Forstand — har i den senere Tid vundet en vis Udbre-
delse og Popularitet i Rusland. Egentlig hører det slet ikke hjem-
me hos os, men det har fundet Indpas alle de Steder og i alle de
Samfundsklasser, hvor Forfængeligheden er trængt ind. Og da
denne usle Lidenskab betager alle, findes der Aristokrater baade
blandt Købmændene, Embedsmændene, Bestillingsmændene og
Officererne, i hver en Vraa, i den fjerneste Afkrog af Rusland,
hvor der overhovedet findes Mennesker. Da der nu er Masser af
Mennesker i Sebastopol, er der selvfølgelig ogsaa megen Forfæn-
gelighed og derfor ogsaa Aristokrater her, uagtet Døden uaflade-

+) I Rusland hilser Officererne ikke hinanden, med mindre de er personlige Bekendte.
O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free